Månedsvideo Juni
Hej alle sammen!
Det her er månedsvideoen for juni måned – det har været lidt en rolig måned. Overordnet har jeg arbejdet med at få de sidste medlemmer til at betal kontingent, samt rette i medlemsregisteret. Vi har også fået svar fra Socialministeriet iht. deres Handicappulje. Vi søgte om midler til gennemførelse af 9 projekter, hvor vi fik godkendt 6 af dem (med visse forbehold). Så vi får travlt til efteråret, men det bliver fedt! Så har der også været noget oprydning og opfølgning i forbindelse med flytningen til det nye kontor.
Tidligere i juni sendte vi to unge mennesker afsted til EUDYs lederkursus – deltagerne har fået meget ud af det og vi er spændte på om vi også får udbytte af de nye viden her hos DDU.
Juni var også Leas sidste arbejdsmåned; hu havde sidste arbejdsdag omkring midt i juni. Lidt underligt at Lea ikke er her mere, vi har været glade for hende!
Jeg har fulgt arbejdet med Døves Nordiske Kulturfestival 2018 – det ser rigtigt godt ud! Der kommer aktiviteter til børn og unge også og DDU-medlemmer er med til at arrangere eventen. Hjemmesiden er på trapperne og man kan snart købe billetter, det bliver så fedt!
Arbejdet med Nordisk Ungdomslejr er også ved at være synligt, man er ved at finde ud af hvor selve lejren skal foregå.
I bestyrelsen har der også været møder omkring politik og diverse opgaver. Der har været Folkemøde på Bornholm, hvor DDL deltog.
Vi har været til møde hos STUK, sammen med DDL, måske har I set videoen herom? STUK vil gerne gennemføre en undersøgelse af hvorfor 25% af midlerne til uddannelsestolkning ikke bliver brugt til formålet. Så man kan optimere hele uddannelsestolke-området. Så snart vi, hos DDU, får noget at vide, viderebringer vi det til jer.
Til sidst er der en feriemelding herfra; jeg går på ferie fra og med på lørdag. Jeg holder ferie i ugerne 28, 29 og 30. Jeg er tilbage mandag den 31. juli.
Jeg ønsker jer alle en rigtig god sommer – og til jer, der også skal tilbringe sommeren i Danmark, håber jeg på godt vejr!