Leder til Nordisk Ungdomslejr
19 februar 2016
Som du sikkert ved, så er der Nordisk Ungdomslejr på Island til sommer. Tilmeldingerne er strømmet til og der er allerede fyldt op. Men vi mangler en leder!
Datoerne er den 25.-31. juli og man skal være mellem 25 og 35 år for at være leder. DDU dækker alle omkostninger.
Der er dog nogle betingelser: Du skal være ansvarsbevidst. Du skal have overblik og skal kunne håndtere eventuelt svære situationer. Der er nul-tolerance ifm. alkoholpolitikken. Du må altså ikke indtage alkohol under af lejren.
Interesseret? Så vil vi gerne modtage din ansøgning inden d. 1. marts.